God dag, kære læsere!
Eh, hårde russiske vintre! Sidste år sneede det så meget, at der skulle graves snetunneler for at komme på arbejde.
Og enorme snedriver er ikke så slemme. Frosten sidste vinter ramte sådan, at det var svært selv at trække vejret udenfor. Termometersøjler faldt til -40 grader. I vores landsby er vandet i vandtårnet helt frosset!
Når man ser på alt dette, begynder man naturligvis at frygte, at kloaksystemet vil fryse. Heldigvis blev jeg genforsikret i tide: Jeg lagde rør i en dybde på 35 centimeter. Selv i 40-graders frost blev vandet i dem ikke til is! Vil du vide hvorfor? Så lyt!
Til at begynde med købte vi huset for 7 år siden. På egen hånd bragte vi en vandforsyning til den og begravede rørene under jordens frysning - i en dybde på 120 centimeter.
Vi gjorde lidt anderledes med kloakrør. Jeg kan ikke huske præcis, hvad jeg blev guidet af, men jeg lagde kloakken på en dybde tre gange mindre end vandforsyningen.
Der er visse normer, der fastslår, at kloaksystemet skal lægges i en dybde af frysning af jorden. Det viser sig, at vi har overholdt disse normer.
Rør med en diameter på 110 blev lagt i skyttegraven, og de var ikke engang pakket med isolering.
Faktum er, at der ved alvorlige frost forbliver en positiv temperatur i gruben. Tænk på mandehullet på gaden, hvorfra der kommer damp ud om vinteren. Og der er sne på den i sjældne tilfælde, kun når dybden af snedriverne er for stor.
Kloakgraven afgiver sin varme til rørene, så vandet i dem ikke fryser.
På grund af den store diameter fylder røret desuden ikke. På grund af tilstedeværelsen af en skråning strømmer vand fra huset ind i gruben, og rørene forbliver tomme.
Det viser sig, at der endda ikke er noget at fryse i kloakken, for der er ikke vand i rørene. Det betyder, at det er meningsløst at lægge kloakker på store dybder.
Jeg håber, at tiden brugt på at læse denne artikel ikke var forgæves! Jeg ville sætte pris på din like 👍 og ogsåabonnere på min kanal.