På fotografier af amerikanske soldater fra 1970'erne støder der fra tid til anden krigere på, som har M-16 riflen er knyttet til en mærkelig bold, der ligner en almindelig håndgranat, kun meget mere. Det er klart, at skyde med en sådan bold på en riffelmunding er ikke særlig praktisk. Et naturligt spørgsmål opstår: hvorfor er det overhovedet nødvendigt, hvad blev det brugt til?
Bolden, der hænger på et specielt beslag på den amerikanske M-16 kampriffel og ligner en håndholdt fragmenteringsgranat, kaldes Brunswick RAW. Denne anordning dukkede op i 1960'erne efter forslag fra det amerikanske forsvarsministerium, som var interesseret i at udvide håndvåbens taktiske potentiale, sammen med en stigning i infanteristens taktiske "fleksibilitet". Projektet blev overvåget af det berygtede Defense Advanced Research Development Agency, bedre kendt som DARPA. Sikke en mærkelig ting, men en granatlignende genstand - det er en stor granat!
Selvom de første Brunswick RAW-modeller blev designet og vist til Pentagon i midten af 1960'erne, blev militæret først interesseret i projektet i 1977, da Vietnamkrigen allerede var afsluttet. Så hvad er Brunswick RAW-granaten overhovedet? Oprindeligt var det en højeksplosiv fragmenteringsammunition på 140 mm kaliber med en granatmasse på 1,36 kg. Mekanikken ved Brunswick RAW-skydning mindede om riffelgranatkastere fra Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig.
>>>>Idéer til livet | NOVATE.RU<<<<
Det blev antaget, at sådanne granater kunne bruges til fjendtlig infanteri forskanset i befæstninger. Derudover blev en kumulativ version af Brunswick RAW udviklet til at modvirke befæstninger og lette pansrede køretøjer. Skydeområdet ved brug af en højeksplosiv ladning nåede 200 meter. På trods af DARPA-designernes bedste indsats blev det bizarre system dog aldrig taget i brug.
I forlængelse af emnet, læs om det vigtigste russiske maskingevær er 60 år gammelt: hvordan den så ud, og hvorfor den er en af de bedste i verden.
En kilde: https://novate.ru/blogs/081221/61503/